Hareide afskriver Eriksen: Nu skal andre træde til
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Hareide afskriver Eriksen: Nu skal andre træde til

Der bliver ikke noget af Christian Eriksen, der har siddet ude med skade i de seneste Tottenham-kampe. Det giver anledning til, at nye ansigter kan vise sig frem, fortæller Hareide.

Landsholdet er samlet igen frem mod de to kommende landskampe, der tæller en Nations League-kamp mod Irland samt en venskabskamp mod Østrig. Til opgørerne er Christian Eriksen ikke blevet udtaget, og det ser heller ikke ud til, at det kommer til at ske.

Det kunne landstræner Åge Hareide fortælle mandag, hvor han selv peger på, at det virker meget usandsynligt, at Eriksen bliver en del af holdet. Det giver derimod mulighed for andre spillere at titte frem.

- Vi skal kunne løse det, og jeg håber og satser nu på, at der nu kommer spillere ind, som kan give 100 procent og kan løse de opgaver, som Christian (Eriksen red.) har på bedst mulige måde, siger Hareide til Tipsbladet.dk.

I det hele taget er han ikke så betænksom ved, at han nu skal undvære den spiller, der har stået for en stor del af det danske landsholds mål som enten oplægger eller afslutter.

- Jeg tror det kommer til at gå godt, fordi vi har spillere, der kan fungere med andre spidskompetencer. Der er selvfølgelige ingen, der er ligesom Christian, men vi kan nu få spillere ind, der har lyst til at vise sig frem og arbejde hårdt for holdet på en lidt anden måde. Det er sket mange gange, at nye ansigter kan stikke frem og gøre et godt stykke arbejde, lyder det fra Hareide.

Landstræneren slår desuden også fast, at han ikke endnu er klar til at fortælle, hvem han vil sætte ind på samme rolle som Eriksen. I stedet vil han nu give spillerne nogle dage til at finde frem til den rigtige sammensætning.

Den første landskamp, mod Irland, spilles på lørdag klokken 20.45.