• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Kenneth Jensen

Hareide afviser kritik fra Superliga-klubber: Jeg er ansat til at vinde kampe

Den danske landstræner mener ikke, at det er hans opgave at besøge alle stadions i Danmark. Han ser det, han har brug for, lyder det fra landstræneren.

Af Kenneth Jensen

Det faldt både AGF og AaB for brystet, at den danske landstræner Åge Hareide i starten af maj kritiserede niveauet i Superligaen og gjorde det klart, at landsholdsemner fra den hjemlige andedam ikke kan vurderes i vanlige Superliga-kampe, "fordi niveauet er lavt i forhold til det niveau, vi (landsholdet, red.) har brug for at være på."

- Hvad har landstræneren egentlig gjort for at sætte sig ind i superligaholdenes spillemæssige niveau? Vi har aldrig set hverken ham eller hans assistent (Jon Dahl Tomasson, red.) på de stadioner, vi spiller. Hans udtalelser ville have langt større vægt, hvis han havde været ude at mærke virkelighedens verden. Når man er landstræner, skal man både skabe debat og dynamik. Så hvis han ønsker at besøge os, er han velkommen, sagde AGF's sportschef, Peter Christiansen, til B.T.

Landstræner Åge Hareide kommenterer nu på kritikken - han afviser den og forklarer blandt andet, at han i sin første uge som landstræner var på besøg i Aalborg. Og så peger han også på den beregnende del af det - nemlig at der ikke aktuelt for ham i hverken Aalborg eller Aarhus, og jobbet som landstræner er at vælge de bedste spillere at tage med.

- Jeg var på runde i Jylland, da jeg startede. Men mine prioriteringer handler om at finde aktuelle spillere, og jeg har ikke set nogle aktuelle spillere (i AGF og AaB, red.). Der har været i Midtjylland, men dem har jeg set, når jeg har været i København. Der er mange af vores spillere, vi kan se i fjernsynet, og hvis jeg ser en kamp i Parken eller på Brøndby Stadion, kan jeg nå en kamp i fjernsynet inden eller efter. Det kan være svært, når man rejser rundt. Jeg ser også alle kampe på Wyscout dagen efter - mandag eller tirsdag - så jeg ser de Superliga-kampe, der er interessante for mig, siger nordmanden til tipsbladet.dk.

Vendsyssel-Horsens er ikke så interessant for dig?

- For eksempel. Men jeg vil gerne se Horsens, for Bo Henriksen er en fin fyr, og Horsens er et godt sted at være. Men det handler for mig om at få mest muligt ud af min weekend og mine dage. Der skal også rejses i Europa, og i vinter var vi hos ni spillere på en uge. Vi startede i England, videre til Spanien og Italien. Det handler om at besøge folk og se på dem, vi skal bruge. Det handler mit arbejde altså mest om. Mit job som landstræner er at få landsholdet til at vinde kampe - ikke at besøge Superliga-klubber.

- Jeg skal gerne gøre det, og jeg har også været rundt og besøge klubber i 1. Division. Deres kommercielle afdelinger har spurgt, om jeg vil komme og holde et oplæg. Jeg har været i Vejle, Næstved, OB, Silkeborg. Det handler mere om den type ting, når det er, end at jeg skal sidde og kigge på nogen, jeg ikke skal bruge - for at sige det helt ærligt. De må gerne spille bedre fodbold, så skal jeg nok komme.

Hvordan har du det med, at de gerne vil have dig på stadion?

- Det synes jeg er fint. Jeg har altid været positiv over at komme ud, og vi får stadig masser af henvendelser. Jeg har været hos DBU Jylland, til trænersamlinger i Jylland, og der er masser af forespørgsler på Fyn og Sjælland.

- Når jeg har været ude på stadions i Danmark, har folk været hyggelige, og jeg er fodboldmenneske, så jeg kan jo lide at være ude. Jeg kan lide at arbejde. De gange, vi har været i Aarhus, Herning eller Horsens for at spille, har det været fantastisk, fordi folk er meget pro-Danmark. Det er jo noget, vi kan lide.

Superliga

Optakt: Irland - Danmark

Skæbnekamp. Det kan ikke siges på andre måder. Irland skal vinde over Danmark for at indløse billet til EM, mens Danm...

Mere Superliga

Fokus