Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide om Bendtner-situation: Et tab med alle spillere, når de ikke spiller

Ifølge den danske landstræner er det et tab med alle spillere, når de ikke spiller, fordi det er, hvad der kræves for, at man er landsholdsaktuel.

Det danske landshold har så småt indledt forberedelserne op til de to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Irland og Georgien den 7. og 10. juni. Spillerne, som landstræner Åge Hareide udtog i sidste uge, er nemlig så småt begyndt at ankomme til landsholdslejren, hvor træningerne allerede er i gang. 

Nicklas Bendtner var ikke i blandt de udvalgte, og ifølge Åge Hareide skyldes det angriberens manglende spilletid. Bendtner har ikke fået et eneste minut på grønsværen i de seneste syv kampe, og for nyligt kom det frem, at han forlader Rosenborg til sommer. Ifølge BT føler Åge Hareide ikke, at han nok kendskab til Nicklas Bendtners situation, men han fastslår alligevel en ting. 

- Det er jo et tab med alle spillere, når de ikke spiller. Nu er det jo et stykke tid siden, at Bendtner var inde hos os. Der kræves spilletid, og det har der jo ikke været så meget af, siger han ifølge BT

Nicklas Bendtner blev senest udtaget til landsholdet i marts 2018.