Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide om Højbjerg: Han er blevet en voksen mand

Åge Hareide var tilfreds med aftenens 2-0 sejr over Østrig, og han var især tilfreds med tilbagevendte Pierre Emile Højbjergs præstation på den danske midtbane.

Pierre Emile Højbjerg gjorde comeback for det danske landshold, da han startede inde i tirsdagens 2-0 sejr over Østrig,

Højbjerg spillede en god kamp på den danske midtbane, og landtsræner Åge Hareide var også meget tilfreds med Southampton-spillerens indsats i kampen. Højbjerg er ifølge Hareide blevet voksen.

- Han gjorde det rigtig godt. Han er god i duellerne og har en rigtig god boldomgang. Han er blevet en voksen og disciplineret mand, og han har lært at bruge sine færdigheder på den rigtige måde. Så det er klart, at han banker på til startopstillingen, siger Åge Hareide efter kampen til Kanal 5. 

Selvom aftenens kamp kun var en testkamp, så mødtes Wales og Irland i Danmarks gruppe i UEFA Nations League. Wales vandt kampen med 1-0, og landstræner Åge Hareide er fint tilfreds med det resultat.

- Vi skal bare vinde kampen mod Wales, og så vinder vi gruppen. Så det er fint med en gruppefinale. Der er pres på Wales, for når vi kommer derop, så har vi vundet over dem en gang, og vi har to kampe tilbage, mens de kun har en enkelt, siger Åge Hareide til Kanal 5 efter kampen.

Danmark møder Wales på udebane i den såkaldte gruppefinale den 16. november.