Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide raskmelder samtlige landsholdsspillere

Der er ingen skader i landsholdstruppen, men der er dog et par trætte ben hist og her, lyder det fra landstræneren.

Det er sidste udkald, hvis man vil imponere Åge Hareide i landsholdsregi, inden han udtager sin VM-trup. Spillerne kan selvfølgelig spille godt for deres klubber, men når de næste ni dages landsholdssamling er overstået, ses de danske drenge ikke igen, før det er alvor.

Derfor er de to testkampe mod Panama og Chile ikke uden betydning. Landstræneren skal se forskellige spillere an, eksempelvis tre-fire forskellige venstre backer, og heldigvis for Hareide og de enkelte spillere er der ingen skader at tage hensyn til.

- Der er selvfølgelig spillere, som er kommet lidt trætte ind, fordi de har spillet en hård kamp i weekenden, men der er ikke nogen, som har fysiske skavanker, som vi skal tage særlige hensyn til, siger Åge Hareide ifølge Ritzau.

Landstræneren nævner selv Thomas Delaney og Andreas "AC" Christensen som to spillere, der blev sparet i weekenden i henholdsvis Werder Bremen og Chelsea. Til gengæld er Martin Braithwaite, som udgik af Bordeaux' kamp lørdag, skadesfri.

Det skal dog i parentes nævnes, at Andreas Bjelland og Jannik Vestergaard ikke er udtaget på grund af skader. De skulle dog ikke være i fare for at misse VM-slutrunden.

Derudover burde alle mand være klar til kampene torsdag og tirsdag i næste uge. Landsholdet spiller yderligere to testkampe op til VM, det er mod Sverige og Mexico, men det er altså først, efter VM-truppen er udtaget. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.