Hele Ruslands OL-landshold efterforskes for doping
Foto: Getty Images
Landshold

Hele Ruslands OL-landshold efterforskes for doping

Alle 23 spillere på det russiske OL-landshold i Rio bliver nu undersøgt for doping. En håndfuld af dem spiller nu på A-landsholdet ved Confederations Cup.

En ny dopingsag har ramt russisk sport, og denne gang er turen kommet til fodbolden. Det skyldes, at hele det russiske OL-landshold fra OL i Rio nu bliver efterforsket for doping. Heraf spiller fem af de spillere for det nuværende russiske A-landshold.

Det skriver engelske Daily Mail, der er kommet i besiddelse af hele holdet bliver undersøgt.

I forvejen har der været flere afsløringer om statskontrolleret doping i Rusland, som især ramte op til OL i Rio. Nu viser det sig så, at hele det russiske fodboldhold er under mistanke. Nu må tiden så vise, hvad efterforskningen kommer frem til.

Ved OL var der mange, der mente, at Rusland skulle forbydes at komme med til OL, og der var da også flere dele af den russiske OL-delegation, der blev holdt ude af Legene.

I øjeblikket bliver der spillet Confederations Cup i netop Rusland, som en slags opvarmning til næste års VM i samme land.

11 yderligere spillere fra unavngivne lande er også under efterforskning, fortæller avisen.