Video : Tipsbladet
Landshold

Højbjerg-koks mod Schweiz: Jeg har stadig et skide ar på skinnebenet

Pierre-Emile Højbjerg kommer af flere grunde aldrig til at glemme Danmarks seneste møde med Schweiz.

Opgøret mellem Schweiz og Danmark på St. Jakob Park den 26. marts vil formentlig altid stå printet i hukommelsen hos danske fodboldfans.

For Pierre-Emile Højbjerg vil kampen også fremstå som et evigt minde på skinnebenet. 

Den danske midtbanespiller blev sendt i aktion i anden halvleg, og han var dermed en del af det historiske comeback, hvor Danmark på få minutter gik fra 0-3 til 3-3, men han var også involveret i værternes scoring til 3-0.

Her endte Højbjerg med at se dum ud, da han skulle forsvare stolpen ved et schweizisk hjørnespark.

Læs også:Brentford-dansker på U21-landsholdet: Det var vildt overraskende for mig

- Jeg tror stadig, jeg har et skide ar på mit skinneben. Jeg blev skiftet ind, da vi var bagud 0-2, og så fik Schweiz et hjørnespark minuttet senere. Jeg endte næsten med at brække mit ben i to, og det så ikke så heldigt ud, det vil jeg gerne indrømme. Nogle gange, når man prøver sit bedste, ser man dum ud, siger Pierre-Emile Højbjerg til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Jeg prøvede at cleare bolden, men den skruede helt vildt, og så trådte jeg fjollet i bolden, så den smuttede ind over mållinjen. På samme tid hamrede jeg mit skinneben ind i stolpen. Det var altså ikke helt godt.

DU KAN SE PIERRE-EMILE HØJBJERGS KOKS I VIDEOEN I TOPPEN AF ARTIKLEN.

Danmark fik som nævnt 3-3 med fra udekampen, og lørdag står de to mandskaber over for hinanden igen, når Telia Parken danner rammen om det vigtige EM-kvalifikationsopgør.En sejr vil bringe Danmark meget tæt på EM 2020, som blandt andet afvikles i Parken.

Læs også:Fjendetjek: Dygtig schweizisk stopper kan gøre ondt på Danmark

- Det er en fantastisk mulighed for os. Vi skal vise, hvor dygtige vi er, og hvor meget vi brænder for at indfri de mål, vi har sat os. Jeg synes, kampen falder på et godt tidspunkt. Det er hjemme i Parken, det er et par kampe før slut, og hvis vi vinder, er vi meget tæt på. Parken bliver fyldt, og det kan ikke være meget bedre, siger den danske Southampton-spiller.

Netop det at optræde i et udsolgt Parken et noget ganske særligt for Pierre-Emile Højbjerg.

- Det giver kuldegysninger. Det er minder, man har med sig, og som man tænker på, om man ligger på langs ved strandkanten eller sidder hjemme ved julebordet. Det varmer ens hjerte, hvor end man er. Man ved, at det er aftener, der kan blive mindeværdige for resten af dit liv, siger han.

Der er kickoff mellem Danmark og Schweiz lørdag klokken 18.00. 

Læs også:De største EM-brændpunkter torsdag: Voldsomt afgørende kampe

Læs også:FC København-komet med på anset talentliste

Læs også:Medie: Svensk legende vil kapre dansk landsholds-scout som ny assistent