Holland må undvære Robben til vigtige kvalifikationskampe
Foto: Getty Images
Landshold

Holland må undvære Robben til vigtige kvalifikationskampe

Arjen Robbens forfærdelige uheld med skader fortsætter.

Hollænderne skal møde Hviderusland og Frankrig i de kommende dage og havde håbet på, at de kunne have Arjen Robben klar til kampene. 

Kantspilleren sad ude i en stor del af sidste sæson med en muskelskade, mens han i denne sæson har haft problemer med en forstrækning i baglåret. 

Robben vendte tilbage for Bayern München til weekendens kamp mod Köln, men måtte lade sig udskifte i pausen. Sidenhen bekræftede Carlo Ancelotti, at hollænderen havde pådraget sig en mindre skade i brystet. 

Nu glipper han også kampene med det hollandske landshold, bekræfter landstræner Danny Blind. 

- Jeg talte med Arjen i morges, han slutter sig ikke til os - han er ikke klar og det er uheldigt, fortæller Danny Blind. 

- Vi må klare os uden ham. Det står klart nu og vi ved, hvor vi står. Han føler sig bare ikke klar endnu. Vi vidste, at det ville blive svært for ham. Vi havde håbet på, at vi kunne drage fordel af de ekstra kvaliteter, han bringer. Uheldigvis bliver det ikke sådan. Vi må klare os uden ham, slutter han. 

Holland åbnede VM-kvalifikationen med et 1-1-opgør ude mod Sverige.