Video : Tipsbladet
Landshold

Irsk landstræner tager beslutning om fremtid

Martin O'Neil vil gerne fortsætte som landstræner for det irske fodboldlandshold.

Med 5-1 ydmygelsen til Danmark i Dublin i tirsdags er der blevet sået tvivl om, hvorvidt den tidligere Sunderland-manager Martin O'Neil fortsat er den rette landstræner for Irland. 

Sidste måned blev parterne mundtligt enige om en ny to-årig aftale, men efter nederlaget til Danmark er intet sikkert.

Selv har O'Neil sagt, at han overvejede sin fremtid, men nu fortæller den 65-årige landstræner så, at han gerne vil fortsætte i jobbet:

- Jeg vil sætte mig ned og tale med John (John Delaney, chef for det irske fodboldforbund red.) direkte. Men John og jeg blev enige om, at jeg skulle blive.

- Efter kampen var vi alle skuffede. Der er ikke så meget at tilføje i den sammenhæng. Spillerne var forståeligt nok helt nede. Vi blev besejret fortjent, fortæller Martin O' Neil ifølge The Sun.

Irske profiler som John O’Shea, Jon Walters, Glenn Whelan, Wes Hoolahan, Daryl Murphy og Aiden McGeady kan alle risikere at indstille deres landsholdskarrierer, efter at VM-deltagelsen glippede. 

Og det åbner op for en ny start, fortæller O'Neil:

- I min tid har de været fantastiske. Nu skal vi tænke på nogen yngre spillere og få dem ind på holdet. Vi skal starte på en frisk, lyder det fra den irske landstræner afslutningsvist.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.