Video : Tipsbladet
Landshold

Irsk målscorer: Det er kvalmende – vi fortjente at vinde

Matt Doherty ærgrer sig over kampen mod Danmark, som han mener, at Irland fortjente at vinde.

Matt Doherty sikrede Irland ét point mod Danmark med sin scoring få minutter før tid, men det ene point var ikke nok til at sikre en billet til EM i 2020.

Irland skulle bruge en sejr, hvis de skulle overhale Danmark og snuppe andenpladsen i gruppe D. Men selvom sejren ikke kom i land, havde de fortjent den, mener målscorer Matt Doherty.

Læs også:Eriksen jubler over EM: Havde været en pinlig måned, hvis vi ikke var med

Det fortæller han efter kampen til The Irish Sun.

- Det er selvfølgelig kvalmende. Vi fortjente helt klart at vinde den kamp. De havde kun én chance og formåede at score. Vi var nok det bedre hold og fortjente at score mere. Det synes jeg i hvert fald, siger Matt Doherty og tilføjer:

Læs også:Småirriteret irsk landstræner: Det var et spark i nødderne

- Jeg ved ikke, hvordan det så ud, men det føltes, som om vi spillede temmelig godt i første halvleg og var i kontrol. Det føltes godt, og det virkede til, at alt ville falde på plads, men det var bare ikke vores aften. Der var virkelig en flad fornemmelse inde i omklædningsrummet. Temmelig stille, men vi ved, at vi stadig har marts (playoff-kampene i Nations League, red.) til at kvalificere, så vi skal holde hovedet højt. 

Irland skal nu se frem til playoff-kampene i Nations League, der spilles i marts, hvor de altså kan sikre sig en plads til EM. Det ligger endnu ikke fast, hvem de skal møde her.

Omvendt kan Danmark begynde at forberede sig på EM, hvor det allerede nu står klart, at de skal møde Belgien og Rusland. Læs mere om det her

Læs også:Svær topseedet modstander venter i Danmarks EM-gruppe

Læs også:Afstemning: Skulle Åge Hareide have fortsat som landstræner?

Læs også:Dansk EM-kvalifikation ærgrer svenskere: Det er en skam