Video : Tipsbladet
Landshold

Italiens fodboldpræsident: Conte er ivrig efter at blive landstræner igen

Chelseas nuværende manager savner sit gamle job, hvis man skal tro præsidenten for det italienske fodboldforbund.

Tiden i Chelsea for Antonio Conte startede forrygende, men på det seneste er der angiveligt opstået gnister mellem ledelsen og manageren. På trods af disse rygter har den italienske manager dog slået fast, at han er glad for at være i Chelsea og ønsker ikke at forlade klubben.

Men nu skulle italieneren angiveligt være interesseret i at få sit gamle job tilbage som Italiens landstræner. Det mener fodboldpræsidenten i landet.

- (Roberto, red.) Mancini var i Rom, men vi tog ikke kontakt til ham, (Antonio, red.) Conte er ivrig efter at bære den nationale trøje igen, (Carlo, red.) Ancelotti åbner og lukker døren, og (Claudio, red.) Ranieri er ikke udelukket, siger Roberto Fabbricini, der er ny præsident for fodboldforbundet i Italien.

- Ingen har overtaget førerpladsen, konstaterer Roberto Fabbricini yderligere.

Siden den mislykkede kvalifikation til VM har trænersædet været tomt. Fodboldforbundet valgte at fyre Gian Piero Ventura. 

Så måske er det blevet tid til at finde tilbage til selv samme sæde, som Antonio Conte forlod i 2016.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.