Video : Tipsbladet
Landshold

Italiens succeslandstræner forlænger til 2022

Roberto Mancini forlænger sin aftale med det italienske fodboldforbund til VM i Qatar er overstået.

Lørdag kvalificerede det italienske landshold som til sommerens EM-slutrunde, og nu kan de melde ud, at deres landstræner Roberto Mancini har forlænget sin aftale frem til 2022.

Det skriver blandt andet den italienske sportsavis Corriere dello Sport.

Læs også:Italien tog en arbejdssejr over Grækenland og booker billet til EM

I den italienske landstræners aftale med fodboldforbundet var der eftersigende en klausul, som handlede om, at han kunne få forlænget aftalen, og det er noget, som han har takket ja til nu. 

Dermed kommer han nu til at stå i spidsen for det italienske landshold frem til VM i Qatar i 2022, og han udtaler, at han er både overbevist, entusiastisk og har tro på, at den nye generation nok skal klare sig igennem.

Læs også:Italiensk landstræner med store ambitioner: Målet er at vinde EM

Siden Mancini er blevet landstræner for Italien har holdet vokset en del, og i den nuværende kvalifikation har de taget syv sejre ud af syv mulige hidtil i kvalifikationen, og dermed har de med tre kampe tilbage sikre sig billetten til EM. Her har Roberto Mancini desuden netop udtalt, at målet er at vinde turneringen til sommer.

Dermed har han løftet holdet en del fra den tid, hvor italienerne missede kvalifikationen til VM i 2018, hvor man måtte se sig slået samlet af det svenske landshold efter to playoff-kampe.

Roberto Mancini har i løbet af sin karriere været træner for blandt andet Inter og Manchester City, hvor han har vundet nationale mesterskaber begge steder.

Læs også:Norge sikrede uafgjort mod Spanien i overtiden

Læs også:Agent: Jorginho vil altid ønske at komme tilbage til Italien

Læs også:Berlusconi vil gøre Milan store igen: Giv mig klubben tilbage