Video : Tipsbladet
Landshold

Jens Martin Gammelby: Positivt at være med ligalandsholdet

Silkeborg-spilleren gjorde god figur i Abu Dhabi, da Danmark tabte til Jordan.

Kigger man på resultaterne, er det svært at glæde sig over ligalandsholdets træningstur i Abu Dhabi. To nederlag i to kampe er det blevet til.

Men ser man bort fra det seneste, skuffende resultat mod Jordan, kan trænerteamet glæde sig over Jens Martin Gammelbys præstation.

Silkeborg-spilleren udlignede i kampen og gjorde god figur, selvom det hele er uvant for forsvarsspilleren.

- Det er selvfølgelig noget nyt for mig at komme med landsholdet. Det har jeg ikke været så meget inde omkring før. Så det er en anden spillestil end i klubben, som man skal vænne sig til. Nogle af de andre gutter fra U-21 og A-landsholdet har jo kendt lidt til det, så det har været noget andet. Men det har været positivt, fortæller Jens Martin Gammelby i et video-interview på landsholdets Facebook-side.

Der er dog plads til forbedring, erkender Jon Dahl Tomasson, som synes at have fundet roden til problemet.

- Det var en kamp, hvor drengene gav sig max og arbejdede knaldhårdt. Samarbejdet var ikke altid godt. Relationerne manglede. Der var otte nye i forhold til seneste kamp, og vores naivitet i visse situationer kostede os sejren - eller i hvert fald kostede os point, fortæller Jon Dahl Tomasson i video-interviewet.

Tirsdag endte det med en sejr på 3-2 til Jordan, hvor Jens Martin Gammelby og Mikkel Duelund stod for de danske mål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.