Video : Tipsbladet
Landshold

Jens Stryger Larsen forlænger med Udinese

Den danske landsholdsspiller har forlænget sin kontrakt med klubben, så den gælder frem til 2022.

Jens Stryger Larsen fortsætter sit italienske eventyr. I hvert fald noge år endnu. 

Den danske landsholdsback er nemlig blevet enig med Serie A-klubben Udinese om at forlænge sin aftale, så den gælder frem til 2022. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Tak til Udinese og fansene. Jeg er klar til at gøre mit bedste, skriver den 27-årige forsvarsspiller selv på Instagram i forbindelse med kontraktforlængelsen.

Jens Stryger Larsen kom til Udinese i sommerpausen sidste år. Siden da har han spillet 38 Serie A-kampe for klubben. Han fik debut på det danske landshold i 2016, og har været nogenlunde fast mand under Åge Hareide.