Der var mange spørgsmålstegn omkring Jores Okore, da han i går blev udtaget til den kommende EM-slutrunde for U/21-hold. Aston Villa-spilleren har døjet med skader i denne sæson, og meldingen fra den engelske klub har hele tiden været, at man nødigt så Okore til EM for Danmark.
Nu har Jess Thorup og resten af trænerteamet omkring Danmarks U/21-landshold også vurderet, at Jores Okore ikke er i en fysisk forfatning, der gør ham til et aktiv under EM. Derfor er han hevet ud af truppen, meddeler DBU tirsdag aften.
Jores Okore afløses af FC Midtjyllands Patrick Banggaard.