Video : Tipsbladet
Landshold

Kaptajnen er klar i mælet: Har aldrig været bedre

Landsholdsanfører Simon Kjær mener, at han er på toppen af sin karriere, mens han ser frem mod flere landsholdsoplevelser.

Simon Kjær tager på sin fødselsdag i aften hul på sin sjette kvalifikation med landsholdet i kamp nummer 87, hvormed han ryger i top-10 over spillere med flest landskampe. Alt peger på en karriere, som har nået sit højeste, men det er hovedpersonen ikke enig i.

- Jeg har aldrig været bedre, end jeg er lige nu. Det vurderer jeg ud fra den sæson, jeg har spillet kombineret med min fysiske og mentale tilstand, siger han på pressemødet forud for kampen mod Schweiz.

Sevilla-stopperen fylder 30 år, men det betyder ikke, at han har overvejet et landsholdsstop. Faktisk mener Simon Kjær selv, at landsholdskarrieren har meget mere at byde på.

- Det vil være alt for tidligt at trække stikket. Der skulle gerne være masser af god fodbold tilbage i mig.

Anførertjansen har ifølge ham selv været med til at modne den stærke forsvarsspiller både som menneske og som spiller.

Tirsdag aften klokken 20:45 tager Simon Kjær og resten af det danske landsholdshold hul på EM-kvalifikationen, når de gæster Schweiz.