Video : Tipsbladet
Landshold

Karantæneramt duo forlader U21-landsholdslejren – bliver ikke erstattet

Mads Bech og Nikolas Nartey forlader den danske U21-landsholdslejr, da de er i karantæne til tirsdagens kamp. De bliver ikke erstattet.

Det danske U21-landshold besejrede fredag Ukraine med 3-2 i kvalifikationen til U21-EM i 2021, men danskerne tilragede sig også et par karantæner forud for opgøret mod Malta tirsdag.

Forsvarsspilleren Mads Bech og midtbanespilleren Nikolas Nartey er således i karantæne til tirsdagens opgør, og derfor forlader de nu landsholdslejren.

Det meddeler DBU, der samtidig afslører, at der ikke bliver indkaldt erstatninger.

- Mads Bech og Nikolas Nartey har begge forladt U21-lejren grundet karantæne i EM-kvalifikationskampen mod Malta tirsdag. Der indkaldes ikke nye spillere, skriver DBU på Twitter.

Mads Bech blev udvist midvejs i anden halvleg af opgøret mod Ukraine, mens Nikolas Nartey tilragede sig sit tredje gule kort på fire kampe, hvilket kaster en karantænedag af sig.

Danmark topper deres kvalifikationsgruppe med 12 point ud af 12 mulige efter fire spillerunder, mens tirsdagens modstander, Malta, har blot hentet ét point på tre runder.

Læs også:Nulløsning sendte Holland til EM: Vi gik virkelig efter 0-0 til sidst

Læs også:Alaba og Lainer sparkede Østrig til EM

Læs også:Trods nullert i Nordirland: Hollands slutrundefravær er ovre

Læs også:Tyskland gjorde arbejdet færdigt mod Hviderusland