Video : Tipsbladet
Landshold

Kasper Junker efter U21-debut: Ærgerligt, jeg ikke fik puttet en ind

Danmarks U21-landshold spillede mandag aften mod Italiens ditto, og kampen bød blandt andet på en debut til AGFs Kasper Junker, som var tilfreds med sin egen indsats.

Den tidligere Randers og nuværende AGF spydspids Kasper Junker fik debut for det danske U21-landshold mod Italien mandag aften, og det var en tilfreds angriber efter kampen.

- Det var en rigtig god følelse. Der var rigtig god tryk på i kampen, det var en super god kamp og debut, siger han til DBU.

- Der er selvfølgelig lidt med nogle relationer, men jeg synes, jeg slap ret godt fra det. Det var ærgerligt, at jeg ikke fik puttet en ind. 

Danmark og Italiens U21-landshold gik begge ubesejret igennem EM-kvalifikationen, så derfor var det ganske naturligt, at de to stærke mandskaber havde arrangeret en testkamp forud for sommerens slutrunde.

- Det var en rigtig god test, og jeg synes egentlig, at vi matcher dem på alle parametre. Det er kun til sidst, at vi bliver lidt presset, siger angriberen.

Kasper Junker havde selv muligheden for at komme på tavlen godt tyve minutter før tid, men han manglede den sidste skarphed. Mod slutningen af kampen havde Italienerne dog flere gode tilbud.