Video : Tipsbladet
Landshold

Kasper Schmeichel: Skuffelsen ved VM vil altid sidde der

Den danske landsholdsmålmand er ikke i tvivl om, at Danmark kunne have fået et meget flottere resultat ved VM 2018.

I sommer nåede Danmark frem til ottendedelsfinalen ved VM i Rusland til de senere finalister fra Kroatien. Det skete efter en kamp, der endte 1-1 og gik i straffesparkskonkurrence, hvor de danske spillere trak det korteste strå.

Kasper Schmeichel ser nu tilbage på opgøret mod kroaterne i et interview med DR Sporten, hvor han peger på, at han er overbevist om, at Danmark var nået langt, hvis de var kommet forbi Kroatien.

Leicester-målmanden lægger heller ikke skjul på, at følelsen af, at Danmark kunne være nået ligeså langt som Kroatien, når man ser på de kampe, som den kroaterne mødte på deres vej til finalen. Det kan han dog ikke bruge noget til, slår Schmeichel fast.

- Jeg kan se tilbage på VM som en rigtig god oplevelse som en helhed, men skuffelsen vil altid sidde der. Vi havde potentialet til at nå længere. Og at det blev afgjort på straffespark og ikke på, hvad man vil kalde det bedste hold. Det vil selvfølgelig altid være ærgerligt, lyder det fra Kasper Schmeichel.

For kroaterne kom man først forbi Rusland i kvartfinalen i endnu en straffesparkskonkurrence, hvorefter man slog England ud i forlænget spilletid, inden Frankrig blev en for stor mundfuld for Modric og Co i finalen.