Video : Tipsbladet
Landshold

Kevin De Bruyne langer ud efter Belgiens taktik

Kevin De Bruyne siger, at Roberto Martinez skal tilpasse sin taktik, hvis Belgien skal gøre sig forhåbninger om en VM-finale næste sommer.

Belgien, som nåede kvartfinalen i Brasilien i 2014, crusede gennem deres kvalifikationsgruppe med ni sejre og en uafgjort. Alligevel er alt ikke fryd og gammen i den belgiske lejr.

Holdet spillede 3-3 mod Mexico i Bruxelles i deres seneste venskabskamp, men De Bruyne mener ikke, at der er tegn til, at næste års turnering i Rusland bliver en succes.

- Mexico var bare taktisk bedre. Deres system gjorde det svært for vores fem forsvarsspillere og vi sejlede på midtbanen - det var fem mod syv, fortalte han den belgiske avis, Het Laatste Niewus.

- Så længe vi ikke har et taktisk system, som fungerer, så vil vi fortsætte med at have problemer mod hold som Mexico. Det er ærgerligt, at vi ikke har fundet en løsning endnu.

De Bruyne erkender, at taktikken med fem forsvarsspiller ikke er den mest offensive, man kan stille i, men han mener samtidig, at det belgiske mandskab er offensivt orienteret.

- Selvfølgelig spiller vi et system, der i princippet er meget defensivt, men det er fyldt med angribende spillere, der ønsker bolden.

Selvom Manchester City-spilleren ikke er helt enig i hans træners beslutninger, så erkender han, at han ikke selv kan gøre så meget.

- I sidste ende er det Martinez, der tager beslutningen. Jeg tror, ​​at træneren skal finde en løsning, så vi i fremtiden kan undgå sådanne situationer.

Belgien fortsætter deres forberedelser til verdensmesterskabet i 2018, når de er vært for kampen mod Japan den 14. november.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.