Video : Tipsbladet
Landshold

Kjær: Vi føler, at vi kan være med til at præge tingene

Åge Hareide er ikke bange for at tage landsholdets erfarne spillere med på råd, fortæller Simon Kjær.

I Åge Hareides tid som dansk landstræner har kontinuitet været i fokus, og det har langt henad vejen været den samme stamme, der har spillet. Det skaber en tryghed blandt spillerne, og landstræneren opbygger tydeligvis også en tillid til sine spillere. 

Landstræneren er nemlig ikke bange for at spørge de erfarne spillere til råds. Det bekræfter landholdsanføreren, Simon Kjær, over for Ekstra Bladet, hvor han fortæller, at spillerne føler, at de kan være med til at præge tingene.

- Åge tager mig med på råd, lige som han hører Kasper (Schmeichel), Christian (Eriksen) og William (Kvist). På den måde føler vi, at vi kan være med til at præge tingene.

- Det giver en tryghed for os. Men det er klart, at til sidst er det kun Åge, der træffer beslutningen, lyder det fra landsholdsanføreren.

Kjær påpeger samtidig, at der er en stor fælleskabsfølelse i truppen, hvor alle tænker på holdet frem for individet. Og trygheden og fællesskabsfølelsen er nogle af årsagerne bag landsholdets stime på tolv ubesejrede kampe.

Sidst landsholdet tabte var i 2016, da de tabte 0-1 til Montenegro.  


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.