Video : Tipsbladet
Landshold

To klassemål i Chiles sejr mod Sverige

Sverige og Chile testede den aktuelle form af, og efter chilensk dominans fik de hevet sejren i land i overtiden.

I næste uge er Chile modstanderen for det danske landshold, men lørdag aften prøvede de kræfter med Sverige på Friends Arena i Stockholm.

Åge Hareide vil muligvis se opgøret, og her vil han kunne opleve, at Arturo Vidal bragte det chilenske landshold i front efter 22 minutter. Et hjørnespark fra Alexis Sánchez havnede på kanten af feltet, hvor Bayern München-spilleren hamrede til bolden, som strøg i kassen.

Allerede minutter efter fik Sverige dog udlignet. Ola Toivonen sparkede bolden ind bag Johnny Herrera efter et forrygende kombinationsspil på kanten af det chilenske felt.

Chile dominerede kampen set i forhold til boldbesiddelse, og sydamerikanerne havde også de fleste afslutninger, men først i overtiden fik de hevet sejren i land. 

Marco Bolados stod det rette sted, da Kristoffer Nordfeldt i første omgang reddede en afslutning fra Alexis Sánchez. Dermed fik de formentlig tanket en smule selvtillid inden den kommende kamp mod Åge Hareides tropper. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.