Kosovo og Gibraltar er blevet tildelt VM-kvalifikationsgrupper
Foto: tipsbladet.dk
Landshold

Kosovo og Gibraltar er blevet tildelt VM-kvalifikationsgrupper

Kosovo og Gibraltar er blevet tildelt deres VM-kvalifikationsgrupper, efter begge lande er blevet optaget i FIFA.

Kosovo og Gibraltar blev i sidste måned optaget i FIFA. Førstnævnte blev tilmed også optaget i UEFA kort før FIFA-optagelsen. Og nu er begge lande blevet tildelt en kvalifikationspulje til VM i Rusland i 2018. 

Der var to grupper tilbage i VM-kvalifikationen, som ikke var fuldtallige, og det er dér, de to lande er blevet indsat. 

For Gibraltars vedkommende er det engelsktalende FIFA-medlem indlemmet i gruppe H med Belgien, Bosnien, Grækenland, Estland og Cypern. 

Kosovo er blevet tildelt en plads i gruppe I med Kroatien, Island, Tyrkiet, Ukraine og Finland.

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Kosovo ikke blive sat i samme gruppe som Serbien og Bosnien.