Video : Tipsbladet
Landshold

Kroos: Real Madrid skal være rygraden på det spanske landshold

Baseret på de seneste sæsoners resultater mener Toni Kroos det er godt for Spanien, hvis landstræner Julen Lopetegui tager udgangspunkt i Real Madrid-spillere, når han skal sætte holdet

Med VM kun få måneder væk skal mange landstrænere så småt begynde at tænke på at sætte det hold, der skal bringe hæder og ære til landet og landsholdet. Det gælder naturligvis også det spanske landshold. 

Her har Real Madrids tyske midtbanespiller Toni Kroos en klar opfordring til Spaniens landstræner Julen Lopetegui. Han mener nemlig, at landstræneren skal tage et kig på de seneste års nationale og internationale resultater, når han skal sætte sit hold til slutrunden. Det fortæller han forud for venskabskampen mellem netop Tyskland og Spanien, der spilles i aften.

- Hvis du kigger på de seneste år, vi har haft i Real Madrid, er det tydeligt, at vi ikke har dårlige spillere. Jeg mener det vil være rigtigt, at der er en Real Madrid-rygrad på holdet. Jeg er glad på vegne af Sergio Ramos og alle de andre, selvom jeg ikke kan ønske dem held og lykke fredag aften eller til VM-slutrunden.

Selvom Kroos naturligvis håber på tysk VM-succes, ser han stadig verdensmestrene fra 2010 som en af turneringens favoritter.

- Jeg mener, at Spanien er tilbage som et af de bedste hold. De er klart en af favoritterne til VM. Deres stil har ændret sig lidt på grund af nye spillere, særligt i bagkæden. Men essensen af holdet er den samme.

Venskabskampen mellem Tyskland og Spanien fløjtes i gang i Düsseldorf kl. 20:45.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.