Lars Jacobsen om Allardyce: Spillerne skal sparke en ko over et kirketårn

Lars Jacobsen kender Sam Allardyce bedre end de fleste. Den tidligere danske landsholdsspiller havde nemlig den nu engelske landstræner som manager i først Blackburn, inden de to igen skulle arbejde sammen i West Ham.

Jacobsen er i dag ekspert på Discovery Networks, hvor han kommenterer Superliga og også skal være en del af tv-stationens Premier League-dækning, og Tipsbladet.dk har talt med ham om Englands nye landstræner, Sam Allardyce.

Du har haft Sam Allardyce som manager i både Blackburn og West Ham. Hvad vil han spillemæssigt?

- Han er indbegrebet af en klassisk engelsk manager. Så siger folk, 'hvad er det efterhånden?' Det er den gamle skole, som går op i de gamle engelske dyder. Forsvarsspillerne skal helst kunne heade en halv banehalvdel og sparke en ko over et kirketårn.

- Da jeg havde ham i Blackburn, var det sat meget op om dødbolde, diagonalbolde og den fysiske indsats. Momentum gik han meget op i. Hvis du har en dødbold og får den hældt i feltet, ja så gælder det om at holde bolden - det er jo logisk nok - så længe i feltet eller hælde den i feltet så mange gange som muligt, når du har de lange gutter med fremme bagfra. Ikke raketvidenskab, men det gik han meget op i. Det var i Blackburn, hvor han ikke havde det samme materiale som nu, hvor han får det engelske landshold. Det, man også så, da han var i Newcastle og i West Ham, er, at han har haft svært ved at bringe de hold videre. Vi har ikke set ham bringe et hold op i den bedre halvdel. 

- Det er ikke en manager, der kom med de helt store revolutionerende ting rent offensivt, opspilmæssigt og så videre. Det var rimeligt stationært med en lang bold bagfra. Det har man også set med de hold, han har haft siden. Han vil typisk gerne have en stor target man, som da han hentede Andy Carroll til West Ham. Vi havde selv, nogle, der godt kunne heade, da jeg var i Blackburn, og det var lidt det samme i Bolton.

- Hans vigtigste spiller på holdet var målmanden, fordi keeperen skulle lægge de der 'high backspin floaters', som han kaldte dem. I Blackburn var Paul Robinson god til det. På banen skulle keeperen sparke en høj, svævende bold, som vores forsvarsspiller, der var gået med frem, kunne heade til, og så var vi en hel garde, der skulle kunne tage andenbolden.

- Så det er det direkte spil, som jeg tror, at det engelske fodboldforbund har forelsket sig i, fordi de tabte til Island. Det er sådan lidt den fornemmelse, jeg sidder med.

- Men jeg kan ikke rigtigt se, hvordan han skal kunne bringe det engelske hold spillemæssigt videre med det materiale, de har. Jo, så skal han udtage nogle andre, men så er det jo ikke de her spiltyper, som der er på landsholdet i øjeblikket. Der er selvfølgelig også en del at vælge imellem derovre.

- Det er et meget overraskende valg - godt nok ikke overraskende med tanke på, at det nu har stået i pressen i så lang tid - men det er overraskende, at man ikke kan finde en manager, der har lidt et mere fremtidsikret perspektiv, kan man kalde det. Det er meget kortsigtet.

Hvordan ser du det nuværende materiale passe ind i Sam Allardyces stil?

- Jeg ser en målmand, to midtstoppere og en defensiv midt i Dier, som kan spille det system her. To backs, som er ekstremt offensive, er måske ikke lige Sam. Sams stil er først og fremmest nogle, der skal kunne forsvare og save igennem. De engelske backs er bedre offensivt, kan vi godt blive enige om. Ikke at de er dårlige defensivt, men de kunne lige så godt være højre og venstre kant.

- Dele Alli kunne måske også, men du har bare så mange spillere i det system, der er teknisk dygtige, og som gerne vil have bolden langs jorden. Også angriberen. Selvfølgelig kan man sige, at vores ven fra Leicester, Jamie Vardy, er vant til at spille direkte, men det er ikke en target man som Peter Crouch. Og det samme med Harry Kane.

- Om han begynder at tænke anderledes, skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror det dog ikke. Jeg synes også, det er det, man har set med Sunderland.

Hvordan er han som manager?

- Han er en god 'Feuerwehrmann' (brandmand, red.), som de siger i Tyskland. Dét kan han - det må man give han. Han kan bringe gejst og power i holdet. Det var også, hvad Sunderland overlevede på. Ikke fantastisk fodboldspil. Det har jeg svært ved at se ham ændre på.

- Han er en manager, der læner sig ufatteligt meget op ad tal. Han har et backroom staff - jeg ved ikke, hvor mange mennesker - der sidder med ting som Prozone. Han får printet en rapport ud efter hver eneste kamp, og så bliver der holdt et møde. Han går ufatteligt meget op i det og læner sig meget op ad det. Men han er alligevel meget nytænkende og med nye ideer. 

- Jeg kan huske, vi fik kylet et vejrtrækningssystem i hovedet, fordi det newzealanske rugbylandshold havde brugt det. Så skulle vi også. Så han er meget åben over for nye ting, men han er også meget afhængig af det, virker det til. Han er en manager, der siger, 'vi skal have så og så mange afleveringer her, så mange her, og vi skal have så mange entries i feltet og procenter af vundne nærkampe'. Det gik han meget op i.

- Han er også en manager, der - hvis du spiller kamp lørdag - først viser sig på træningsbanen torsdag eftermiddag, hvor han lige kommer forbi ganske kort. Og så fredag - dagen inden kamp - tager han hele træningen og kaster sin eder ud over udvalgte spillere. Han har en skjult dagsorden hver gang - nogle spillere, han skal give et hak i tuden. Han gik meget op i at presse spillerne til træning - det sagde han - fordi de blev pressede lørdag, når de spillede Premier League, hvilket et eller andet sted var noget pjat, for det er et helt andet form for pres at spille foran 50.000 tilskuere. Du kan ikke sammenligne det med, at en manager råber af dig.

- Det blev også tit sådan meget personligt, synes jeg. Lidt nedladende over for visse spillere. Det brød jeg mig ikke meget om. Det var mærkeligt. Det var hans stil, men han var ikke en manager, der gik og snakkede med spillerne. Det var ikke så meget, vi så til ham.

- Jeg kan huske, at han var utrolig stor fan af Mourinho og Mourinhos defensive organisation. Det talte han meget om, dengang Mourinho kørte derudaf. Og så kan jeg huske for et par år siden, hvor West Ham havde spillet 0-0 med Chelsea, og Allardyce mente, at han taktisk havde udklasseret Mourinho. Der blev de uvenner, men hurtigt blev de gode venner igen, fordi de fandt ud af, at det her defensive var en fælles forståelse.

Hvordan ser du på hans tid som klubtræner i forhold til nu at være landstræner?

- Det er noget helt andet at være landstræner, fordi når du er samlet, skal tiden udnyttes. Så han kommer ikke til at sidde på sit kontor i Litte Shaw - eller hvor det engelske landshold holder til - indtil dagen inden en kamp, som han gjorde i Blackburn. Der vil han være nødt til at ændre sig radikalt.

- Det bliver spændende at se. Den opfattelse, jeg har af hans stil, tror jeg, de fleste spillere har af ham; At det er en meget - undskyld jeg siger det - primitiv form for fodbold, hvor mange af de spillere, der spiller på landsholdet nu, er vant til at spille med moderne managers, som har en helt anden opfattelse af, hvordan fodbold skal spilles.

Hvad synes du om udnævnelsen?

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det (udnævnelsen, red.) - ud over at det virker uambitiøst af det engelske fodboldforbund. Det virker, som om de er desperate efter at få et resultat til en slutrunde. De har jo næsten ikke fået et siden 1966, og så har de tænt, 'hvis vi kan få det her ind, så har vi stadig nogle spillere, der kan det ekstraordinære på egen hånd'. Nu kender jeg ikke Steve Bruce så godt, men når du snakker om ham, har jeg lidt samme opfattelse af ham omkring dyderne.

Hvad betyder landsholdet for befolkningen i England?

- Landsholdet i England betyder mindre end det tyske gør for tyskerne. Det hænger nok sammen med resultaterne, men det har også noget at gøre med, at der er så store klubber i England, at det mere er det, der fylder.

- Jeg kan huske, at dengang jeg spillede i England, og jeg skulle hjem til Danmark for at spille med landsholdet, var de sådan lidt i England 'nå ja, jamen så spiller de snart'. Jeg havde ikke en fornemmelse af, at folk levede så meget for landsholdet, som de gjorde for klubberne. Det var ikke samme samlingspunkt som Danmark eller Tyskland. Nogle havde det lidt svært med England: Da jeg spillede i Everton, blev der udtaget en del Liverpool-spillere, og så syntes folk, det var lidt irriterende, og de håbede, England tabte.

- Jeg havde ikke opfattelse af, at de var ekstremt passionerede omkring deres landshold. Det var nok også grundet den tørke, det engelske landshold er i.

- De leder efter et resultat, et boost, som man så for Tyskland ved VM i 2006. De havde et halv-skidt hold, men blev alligevel lidt overraskende nummer tre. Siden er klubfodbolden eskploderet, det er suverænt det land med flest tilskuere, og de er blevet verdensmestre. Lidt det samme leder man efter i England. Men det virker ikke, som om man har en lige så langsigtet plan, som tyskerne havde.

- Selv om de røg ud til Island, og selv om de ikke vandt så overbevisende og havde et par uafgjorte kampe, var det bedre fodboldspil, end jeg set de sidste mange slutrunder fra Englands side. Det er ærgerligt, de ikke bygger videre. Sådan er fodbold også.

- Det er 100 procent et udtryk for, at de ikke kendte deres besøgelsestid. Havde de scoret et ekstra mod Rusland, var de blevet nummer et, og så havde det set anderledes ud. Men selvfølgelig skal de slå hold som Island. Sådan er det ved EM - én dårlig kamp, og du er ude.

Hvor står England nu?

- Jeg synes, der var tegning til noget spændende. Nu bliver der nulstillet, og de starter forfra.