Huddersfields Jonas Lössl pådrog sig en skade, da han og holdkammeraterne spillede 1-1 hjemme mod West Ham. Derfor har han valgt at melde afbud til de kommende Nations League-kampe mod Wales og Irland.
I stedet har Åge Hareide udtaget FC Midtjyllands Jesper Hansen, som flere gange har været med omkring landsholdet, selvom han stadig har sin debut til gode.
.@JonasLoessl har desværre pådraget sig en mindre skade og må melde afbud til de kommende landskampe. I hans sted er Jesper Hansen fra FC Midtjylland udtaget. God bedring, Jonas! 🇩🇰#ForDanmark #NationsLeague pic.twitter.com/wyJd64qkWf
— Fodboldlandsholdene (@dbulandshold) 11. november 2018
Danmark tager til Wales mandag for at begynde forberedelserne til den vigtige kamp den 16. november. Det sidste opgør i Nations League-gruppen er tre dage senere på Aarhus Stadion.