Video : Tipsbladet
Landshold

Lucas Andersen på landsholdet: Tak for det

Lucas Andersen er tilbage på landsholdet efter tre års fravær.

Mange fodboldiagttagere har længe råbt efter efter Lucas Andersen på landsholdet, og nu får AaB-spilleren chancen. Tilmed hjemme i Aalborg.

Søndag blev Lucas Andersen udtaget til tirsdagens venskabskamp mod Luxembourg sammen med de to Malmö FF-spillere Lasse Nielsen og Jonas Knudsen, og dermed kan den 25-årige offensivspiller sandsynligvis se frem til sin fjerde A-landskamp.

Læs også:Hareide forklarer: Derfor udtog jeg Lucas Andersen

AaB-spilleren fik beskeden i kølvandet på Danmarks 1-0-sejr over Schweiz.

- Jeg blev ringet op af landsholdets team manager lørdag aften og fik at vide, at jeg var kommet med. Og så sagde jeg da mange tak. Jeg var faktisk ude at spise med et par kammerater, da jeg fik opkaldet. Og så måtte jeg jo så gå ind og sige, at nu var det vist tid at vende næsen hjemad, siger Lucas Andersen til Nordjyske og fastslår, at han er glad for igen at være inde i landsholdsvarmen.

Læs også:Skadesfri AaB-profil var igennem en hektisk sommer: Et lang transfervindue

Lucas Andersen repræsenterede senest Danmark i november 2016, da han fik lige knap en halv time på banen i en venskabskamp på udebane mod Tjekkiet. Alle Lucas Andersens optrædener i rødt og hvidt har været i venskabskampe.

Der er kickoff mellem Danmark og Luxembourg tirsdag klokken 19.00. 

Læs også:AaB vender tomlen ned til Oliver Drost

Læs også:DBU: Kan ikke se et scenarie, hvor Hjulmand bliver træner før planlagt

Læs også:Pensioneret Superliga-veteran: Det er rent selvpineri