Video : Tipsbladet
Landshold

Maldini: Italien er langt bedre end Sverige

Den tidligere landsholdslegende, Paolo Maldini, kan ikke forestille sig et VM uden Italien, og sådan burde det heller ikke gå, mener han.

Italien skal i aften forsøge at revanchere 1-0 nederlaget i Stokholm, hvis de skal undgå det totale flop, som det vil være, hvis de ikke kvalificerer sig til sommerens VM-slutrunde i Rusland.

Den tidligere Milan- og landsholdsspiller fortæller til Football-italia, at han forventer Italien vinder.

- Italien skal vinde. Jeg er ligeglad, om vi vinder 2-0, 3-1 eller 4-2. Men jeg er spændt. Der er meget på spil her, og jeg kan ikke forestille mig et VM uden Italien.

Italien er, uvant for dem, havnet i playoff-runden efter en hård kvalifikation, hvor de blev parret med Spanien. Italiens landstræner var hurtigt ude og sige, at Italien formentlig skulle spille playoff - noget Maldini giver ham ret i.

- Det var en dødsstraf i virkeligheden, fordi Spanien er så gode lige nu, og det beviste de også over de to indbyrdes kampe. Det lå hele tiden i kortene, at vi skulle ud i to playoff-kampe.

Selvom mange i Italien havde forventet en tur i playoff-runden, så virkede Italien ikke helt klar i kampen mod Sverige.

- På trods af at vi forventede to playoff-kampe, så var vi ikke klar mod Sverige. Vi er meget bedre end dem, men vi var ikke i stand til at stå imod deres eneste rigtige styrke, som er deres fysik.

Paolo Maldini forventer et andet Italien-mandskab, som går på banen på han tidligere hjemmebane, San Siro, i aften.

- Jeg forventer et tændt Italien-hold i aften. Der har været et generationsskifte, som har ført mange problemer med sig. Men det er sket før, at Italien har kæmpet i kvalifikationsturneringen, og alligevel endt med at spille et flot VM. Det gjorde vi blandt andet med min far som træner i 1997/98 mod Rusland. 

Hvis ikke det skulle lykkedes Italien at kvalificere sig til VM, så kan det komme på tale at lave store ændringer, forudser Maldini.

- Hvis det går skidt, så skal vi stille spørgsmål ved det nuværende setup. Hvis vi kommer til VM, så skal alt forblive, som det er.

Der har tidligere været snak om, at en ny landstræner kan hedde Paolo Maldini, men ligesom rygterne om en plads på trænerbænken hos AC Milan, så er det aldrig blevet realiseret. Alligevel afviser han ikke, at det kan ske en dag, at han står i spidsen for Italien.

- Jeg havde en venlig snak med forbundet, men det kom der ikke noget ud af. Jeg hørte ikke noget fra dem igen, og jeg gav derfor ikke et svar. Folk bliver ved med at spørge mig, hvorfor jeg ikke arbejder med fodbold, men det er ikke mit valg. Jeg har muligheden for selv at bestemme min fremtid, og hvis den ideelle mulighed opstår, så gør jeg det, selvom mit valg er begrænset til Milan og landshioldet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.