Video : Tipsbladet
Landshold

Marcus Ingvartsen har en stille VM-drøm

Marcus Ingvartsen har et lille håb om, at han er med blandt navnene, når den danske VM-trup offentliggøres.

Frankrig, Peru og Australien.

Det er den menu, der venter Danmark til VM næste sommer, og det næste skridt i ligningen er, at landstræner Åge Hareide offentliggør navnene på de spillere, der skal sætte tænderne i den.

Der går nogle måneder, før det sker, og i mellemtiden har de landsholdsaktuelle danskere mulighed for at vise sig frem på deres respektive klubhold. En af de spillere, der håber at komme med til Rusland, er sidste sæsons Superliga-topscorer Marcus Ingvartsen.

- Jeg nyder virkelig at være omkring det danske landshold, og i det skjulte drømmer jeg da også lidt om VM i Rusland, siger Marcus Ingvartsen til Het Laatste Nieuws og nævner Belgien, Tyskland, Brasilien og Argentina som de største favoritter til VM.

Marcus Ingvartsen har i denne sæson scoret tre mål i 15 kampe for Genk, så der er næppe nogen tvivl om, at den tidligere FC Nordsjælland-spiller skal oppe sig gevaldigt i foråret, hvis han skal komme i betragtning til VM.

I VM-kvalifikationen var Marcus Ingvartsen udtaget til en enkelt kamp - ude mod Rumænien - uden at komme i aktion. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.