Video : Tipsbladet
Landshold

Mattsson stolt over landsholdsudtagelse

Magnus Mattsson er stolt over at være udtaget til U21-landsholdet, der skal til Mexico.

Magnus Mattsson har muligheden for at få debut på det danske U21-landshold, når dette fredag tager en tur til Mexico, som man skal møde to gange.

Mattsson havde dog ikke selv regnet med at blive udtaget til landsholdet, men han er naturligvis beæret over at få chancen for at vise sig frem.

– Jeg var lidt overrasket. Men det viser jo også bare, at jeg kan et eller andet, som de kan bruge der.

– Jeg er stolt først og fremmest. Det er et stort skulderklap at få. Det er det bedste ungdomslandshold, der er. Og at jeg er i blandt den gruppe der, det er jeg bare skide glad for, fortæller Magnus Mattsson til Silkeborg IF’s hjemmeside.

Magnus Mattsson har ti landskampe for henholdsvis U18-, U19- og U20-landsholdet.