Video : Tipsbladet
Landshold

Matuidi: Mbappé minder om Messi og Ronaldo

Franskmanden roser sin landsmand, der både er talentfuld og har den rette personlighed.

Kylian Mbappé har haft et fantastisk 2018 både som PSG-spiller og fransk landsholdsspiller. Derfor er den kun 19-årige angriber også i spil til Ballon d’Or prisen, som uddeles i december.

Hans holdkammerat på det franske landshold Blaise Matuidi er ikke i tvivl om, at den unge PSG-spiller har, hvad der skal til, for at modtage prisen.

- Det er hans personlighed. Det et den spiller, han er. Han er en fantastisk spiller. Han er talentfuld, og så har alle gode spillere en god personlighed. Det har jeg selv oplevet med Zlatan. Jeg har oplevet det med Cristiano. Messi er også sådan, sagde Matuidi på en pressekonference onsdag forud for Frankrigs Nations League-opgør mod Holland fredag.

Kylian Mbappe har også gjort sit til at vinde trofæer i løbet af året. Tre pokaler fra i år er havnet i PSG’s klubhus, mens den 19-årige angriber også var med til at vinde VM med Frankrig. Blandt andet scorede han i finalen.