Video : Tipsbladet
Landshold

Medie: Koeman bliver præsenteret som hollandsk landstræner i morgen

Ronald Koeman forventes at blive ansat som ny landstræner for Holland.

Efter VM-bronze i 2014 har det hollandske fodboldlandshold haft nogle yderst skuffende år, hvor EM-slutrunden i 2016 og VM-slutrunden i 2018 er glippet.

I øjeblikket står Holland også uden en landstræner, efter Dick Advocaat stoppede som landstræner i november, da det stod klart, at VM til sommer bliver uden den stolte fodboldnation.

Der er dog noget, der tyder på, at en ny landstræner snart bliver ansat. Ifølge Sky Sports bliver den tidligere Everton-manager, Ronald Koeman, præsenteret som ny landstræner for Holland i morgen.

Koeman, der i oktober 2017 blev fyret hos Everton, har 78 landskampe for Holland på CV’et, og han har også tidligere haft en rolle på det hollandske landshold efter sin aktive karriere. Han var assistent for Guus Hiddink under VM-slutrunden i 1998.

Siden Louis van Gaal førte Holland til VM-bronze i 2014 har Guus Hiddink, Danny Blind og Dick Advocaat stået i spidsen for Holland.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.