• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Morten Jørgensen

Meunier efter belgisk kollaps: Den værste kamp på landsholdet

Thomas Meunier var ikke tilfreds med den belgiske indsats søndag aften mod Schweiz, som vandt 5-2.

Af Morten Jørgensen

17 minutter inde i Nations League-opgøret mellem Schweiz og Belgien havde Thorgan Hazard scoret to gange, og dermed var Belgien på vej til sejr, der ville sikre dem førstepladsen i gruppen.

Allerede inden pausen var det dog gået galt for VM-bronzevinderne, og Schweiz havde bragt sig foran 3-2. Endnu værre gik det dog i anden halvleg, hvor Schweiz scorede yderligere to gange og endte med at vinde 5-2.

Det var en forfærdelig oplevelse for Thomas Meunier, og Paris Saint-Germain-spilleren var ikke sen til at kalde det for karrierens værste landsholdskamp.

- Det er mere end en enorm skuffelse. Efter 2-0-føringen havde vi alt i vores hænder. Det var en perfekt kamp for os. Vi kunne endda have scoret flere, men så scorede de på tre chancer. Det var ret utroligt.

- Det var bare ikke nok fra vores hold. Jeg mener, at vi skulle have været i semifinalerne. I dag var den værste kamp i min landsholdskarriere, fortæller Thomas Meunier ifølge Goal.

Belgiens førsteplads i gruppen blev i stedet overtaget af Schweiz, og derfor kan de schweiziske landsholdsspillere fortsat sikre sig en direkte plads til EM-slutrunden i 2020, mens Belgien nu må gennem kvalifikationen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus