Mikkel Damsgaard er færdig med at misse slutrunder

Landsholdet har noget at bevise over for danske fans. Vejen mod næste slutrunde starter nu, siger Damsgaard.



Genopbygning lader til at være nøgleordet for det danske fodboldlandshold forud for de første fire kampe i Nations League.

Skuffelsen over det danske fravær til VM i sommer er stadig frisk i erindringen for mange danskere, og landsholdet har noget at bevise, lyder det fra Mikkel Damsgaard.

– Vi har haft nogle skuffende resultater. Ikke at være med til VM var en kæmpe skuffelse.

– Jeg synes, vi har noget at bevise. Vi skal ikke misse en slutrunde. Danmark skal være med til slutrunderne, siger Damsgaard.

Næste slutrunde er EM i 2028.

Danmark kan lægge de første trædesten på vejen dertil ved at sikre mindst en tredjeplads i Nations League-gruppen med Norge, Wales og Portugal.

Så vil Danmark nemlig være i øverste seedningslag, når der skal trækkes lod til EM-kvalifikationen.

– Der er lang tid til EM, men det starter allerede nu, siger Damsgaard.

Han har 40 landskampe på cv’et. Det er fjerdeflest i truppen, og af offensive spillere har han størst anciennitet. Samtidig tilhører den 26-årige kreatør den ældre halvdel af truppen.

Damsgaard var et af få lyspunkter i en skuffende VM-kvalifikation, som kulminerede med et afgørende nederlag til Tjekkiet i marts.

I de otte kvalifikationskampe nettede den vævre offensivspiller fire gange og leverede tre assister.

Brentford-spilleren har også fået en god start i Premier League, hvor hans hold ligger på en fjerdeplads og er ubesejret efter fem kampe. Senest slog bierne fra Brentford Chelsea med 3-0.

Landsholdets udvikling handler dog ikke om hverken ham eller andre enkelte spillere, mener Damsgaard.

– Jeg tror, at vi som hold har så meget kvalitet, at det er lidt lige meget, hvem der spiller godt. Hvis vi kan finde relationerne til hinanden og spille godt som hold, så er vi glade.

– Jeg føler, at jeg har et ansvar for, at det fungerer, men det har vi alle sammen. Alle skal tage ansvar for at få det til at spille.

Der hviler også et ansvar på spillerne over for de danske fans, lader Damsgaard forstå.

– Vi skal til at bygge noget nyt op, som er spændende og gør, at de danske fans rigtig gerne vil følge med, siger han.

Landstræner Brian Riemer håber at se et modsvar fra spillerne oven på en skuffende periode på landsholdet.

– Den revanchelyst, som ligger i mig, er jeg på ingen måde i tvivl om, ligger lige så dybt i spillerne. Vi skal se en gruppe spillere, der går ud og viser danskerne, hvor meget det her landshold betyder for dem.

– Vi ser forhåbentlig nogle spillere, der kommer ind med blod i mundvigene og glæder sig til at være en del af det her projekt, siger Riemer.

Første mulighed for at tage revanche for forårets skuffelser er mod Norge på torsdag.

Efter et imponerende VM er nordmændene klare favoritter i naboopgøret ifølge bookmakerne.

Damsgaard kan se frem til at stå over for en holdkammerat fra Brentford i skikkelse af stopperen Kristoffer Ajer.

– Jeg vil gerne have pralerettighederne i klubben. Det betyder også meget for danske fans at vinde den kamp og have pralerettighederne over Norge, siger Damsgaard.

RITZAU







► LIVE

LIVE: ‘Føles lidt som at spille 11 mod 12’

Ude af FCK-truppen: ‘Han kom for sent til træning’

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Haaland: ‘Jeg er så stolt’

AGF – Sønderjyske

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe

Hylder Andreas Maxsø: Skulle fjerne Cornelius



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

‘Zanka’ melder ud: Er det helt slut nu?

Svensson: Det er ret blandede signaler, han sender

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Danskerklub tæt på sensationelt mesterskab 

Ramaj efter brøler: Derfor giver jeg interview

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Carlo Holse stjæler opmærksomheden

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

Føler sig bortdømt på Brøndby Stadion

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

På ét punkt er den mand af en anden verden!

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden