Video : Tipsbladet
Landshold

Moden Højbjerg: Jeg vil vise Åge, at jeg har lært

Pierre-Emile Højbjerg er tilbage på Åge Hareides landshold, og her vil han vise, at han er blevet mere moden og har lært af sine fejl.

Efter en flot sæson hos Southampton er Pierre-Emile Højbjerg tilbage på landsholdet, og han er iblandt de 35 mand, Åge Hareide har udtaget til sin bruttotrup til VM-slutrunden.

Det er første gang i 19 måneder, at han er med i landsholdslejren. Og det skyldes blandt andet en udskiftning mod Montenegro i 2016, som Højbjerg og Hareide ikke var enige om. Efterfølgende har Hareide også kritiseret midtbanespilleren for at have sin egen opfattelse af, hvordan han skulle spille, og for at sætte sig over holdet.

Men når Højbjerg er tilbage i landsholdslejren, får Hareide en ny person at se. I et interview med Ekstra Bladet fortæller midtbanespilleren, at han er blevet mere moden og gerne vil lære. Derfor handler denne landsholdssamling også om at vise Hareide den udvikling.

- I den her træningslejr handler det for mig om at vise Åge, at jeg har lært og er blevet mere moden med min attitude. Hvis jeg kommer til VM, vil jeg være stolt og taknemmelig. Hvis jeg bliver valgt fra, ønsker jeg det bedste til holdkammeraterne, fortæller han.

Den øgede tålmodighed betyder også, at 22-årige Højbjerg ser fremad, og han tilføjer, at selv om det måske ikke bliver i år, håber han, at fremtiden byder på et par slutrunden, inden karrieren slutter.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.