• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Ole Hoffskov

Morten Olsen slår fast: Min trænerkarriere er forbi

Morten Olsen slår fast med syvtommersøm, at han er gået på pension.

Af Ole Hoffskov

Hele Morten Olsens liv har handlet om fodbold, og det vil det formentlig blive ved med, til han en dag lukker øjnene for sidste gang, men træner bliver han aldrig nogensinde igen. Det fastslår den mangeårige danske landstræner, der også har været cheftræner i Brøndby IF, FC Köln og AFC Ajax. I 2015 stoppede Morten Olsen som dansk landstræner efter den missede EM-kvalifikation.

Han nåede at stå i spidsen for Danmark i knap 16 år.

- Jeg er 68, og jeg bliver aldrig træner igen. Efter mere end 40 år i fodboldens verden er der nu andre ting, men trænerkarrieren er forbi, siger Morten Olsen i et interview med den tyske avis Bild og tilføjer:

- Jeg har arbejdet 24 timer i døgnet syv dage om ugen i det job i mange år. Nu er det slut. Jeg er gået på pension nu - og jeg er sikker på, at jeg snart kommer til Köln for at se en Bundesliga-kamp.

I løbet af de seneste par år er Morten Olsen blandt andet blevet tilbudt at blive landstræner i Rusland, ligesom han var en varm kandidat i den belgiske klub Anderlecht, men ingen af delene blev til noget, og nu nyder Morten Olsen livet som pensionist lidt udenfor Bruxelles, hvor han bor til dagligt. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus