Video : Tipsbladet
Landshold

Newcastle-stjerneskud sikrede dansk U21-sejr mod Mexico

Danmark vandt onsdag aften 1-0 over Mexico i en testkamp under træningslejren i Mexico City.

Danmarks U21-landshold vandt det første opgør på træningslejren i Mexico, da de onsdag aften mødte værtsnationen.

Det var dog Mexico, der dikterede det mest af spillet i første halvleg, mens danskerne kun fandt det gode spil frem i perioder. Den helt store chance kom dog ikke.

U21-landstræner Niels Frederiksen skiftede i pausen 10 spillere. Og det gav hurtigt pote.

Efter 48 minutter bragte Newcastle-talentet Elias Sørensen nemlig danskerne foran.

Og Danmark havde generelt godt fat i kampen i anden halvleg. Mexico fik kæmpet sig tilbage undervejs og pressede på for en udligning, men det lykkedes ikke nogle af holdene at prikke bolden i mål igen. Derfor blev det til en dansk 1-0 sejr.