Søndag måtte Nicolai Jørgensen få sin hånd i gips, og det efterlader ham usikker på deltagelsen i VM-playoffkampene.
Blot fire minutter skulle Nicolai Jørgensen bruge på at score et mål for Feyenoord, der søndag spillede uafgjort 2-2 mod Den Haag.
Mens det blev til personlig succes for danskeren, var der også nedtur, da han kort før tid kom til skade med hånden.
Nicolai Jørgensen spillede kampen til ende, men bagefter fik han sit håndled bundet ind i gips. Det oplyser Feyenoord.
Dermed står det nu uklart, om Nicolai Jørgensen er klar til at spille for Danmark, når de den 11. og 14. november tørner sammen i to kampe om en plads til næste års VM.
DBU oplyser på Twitter, at Nicolai Jørgensen møder ind i landsholdslejren tirsdag til undersøgelse. Skulle Jørgensen ikke blive klar, er garderingen dog allerede på plads.
Det danske fodboldforbund skriver nemlig samtidig, at Martin Braithwaite er blevet kaldt ind som gardering for Feyenoord-angriberen.
Seneste rygter
Liverpool overvejer bud på engelsk stortalent
United vil betale 300 millioner for Pochettino
Tottenham kræver stort beløb for Pochettino
Liverpool vil hente Barcelona-flop
(opdat.): Tidligere United-stjerne har kurs mod USA
Fokus
Bedst og værst: FCN-nordmand overstrålede sine landsmænd
Tipsbladet.dk har set nærmere på Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og Hobro IK.