Ny talentudviklingschef: Forstår folk er overraskede
Landshold

Ny talentudviklingschef: Forstår folk er overraskede

Flemming Berg, ny talentudviklingschef i DBU, forstår, hvis folk ikke lige forventede, at det skulle være ham, der blev talentchef i Dansk Boldspil-Union.

Dansk Boldspil-Union har søgt længe, men endelig har Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør i DBU, besat to vigtige poster hos unionen. Først blev Kim Hallberg præsenteret som elitechef i DBU, og onsdag meldte DBU så ud, at Flemming Berg er ny talentchef i Dansk Boldspil-Union.

Ansættelserne overrasker måske en smule, fordi de to ikke er de store "navne", som DBU talte om. Flemming Berg, der har erfaring som scout fra klubber som Brøndby IF, FC Nordsjælland og Chelsea, forventer dog, at han er fuldt rustet til opgaven, selv om han har forståelse for at folk måske er lidt overraskede over at det blev ham, der blev ansat.

- Jeg kan godt forstå, at folk er overraskede, men jeg vil blot sige, at det er betryggende, at DBU har valgt en på grund af fodboldfaglige kvaliteter og ikke på grund af, hvad han hedder, siger Flemming Berg til BT.

Det er siden kommet frem, at også assistenttræner Peter Bonde havde søgt stillingen, men valget faldt altså på Flemming Berg.