Video : Tipsbladet
Landshold

Ny vært for Africa Cup of Nations findes i januar

En ny værtsnation for Africa Cup of Nations bliver udpeget 9. januar, efter Cameroun blev frataget værtsskabet.

Den 30. november blev det afgjort, at Camerouns værtsskab for Africa Cup of Nations i 2019 blev frataget, fordi forberedelserne ikke var langt nok. Det stod derfor klart, at en ny vært skulle findes, og det står nu klart, at det kommer til at ske den 9. januar.

Det oplyser præsidenten for Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), Ahmad Ahmad, til AFP. Siden fratagelsen har CAF kigget på alternativer, og her bliver Marokko anset som favorit, ligesom Congo og Sydafrika også er mulige kandidater.

Turneringen, der tæller 24 nationer, bliver spillet mellem 15. juni og 13. juli næste år.