Video : Tipsbladet
Landshold

OL-playoff og toer-regnskab: Sådan er U21-EM's format

U21-EM minder om en klassisk slutrunde med gruppespil og knockoufase, men er mere kompliceret end som så. Tipsbladet.dk guider dig til gennem turneringens struktur.

Det er ikke kun Superligaen, der kan fremvise en kompliceret turneringsstruktur. Også kontinentets største turnering for ungdomshold, U21-EM, kræver en forklaring.

På nogle punkter ligner formatet det, vi kender fra slutrunder: først gruppespil, så en knockoutfase. Men U21-EM har nogle væsentlige mellemregninger, som vi folder ud i det følgende.

Gruppespillet:
Turneringen består af 12 hold fordelt på tre grupper. De fire hold i hver gruppe møder hinanden én gang, hvorfra de tre gruppevindere går i semifinalerne. Her får de selskab af den gruppetoer, der har klaret sig bedst.

Den bedste toer findes ud fra:

  • Point
  • Målforskel
  • Mål scoret
  • Strafpoint (3 point for røde kort, 1 for gule)
  • UEFA-koefficient

Knockoutfasen:
Semfinalerne sammensættes forskelligt, alt afhængig hvilken toer der kvalificerer sig. Bliver Danmark (gruppe B) eksempelvis bedste toer, møder holdet vinderen af gruppe A, som består af Italien, Spanien, Polen og Belgien.

Hele fordelingsnøglen for gruppernes andenpladser og modstandere i semfinalerne ser således ud:




Bedste toer fra  Modstander
Den anden semifinale
Gruppe A Vinder gruppe B 
Vinder gr. A - vinder gr. C 
Gruppe B Vinder gruppe A
Vinder gr. B - vinder gr. C
Gruppe C Vinder gruppe A
Vinder gr. B - vinder gr. C

De to vindere af semifinalerne mødes i finalen. Der er ingen bronzekamp mellem taberne. Begge semifinaler spilles den 27. juni, finalen den 30.

EM fungerer desuden som kvalifikation til OL i Tokyo næste år. De fire EM-semifinalister får de fire europæiske OL-pladser. Der er dog et aberdabei: England kan ikke kvalificere sig til OL, da det i olympisk regi stiller op som Storbritannien. Så hvis England kommer i semifinalen, skal den sidste OL-plads findes således:

De to gruppetoere, som ikke fik en semifinaleplads, skal mødes i en playoff i Cesena. Det er samme dato som semifinalerne, altså 27. juni.