Video : Tipsbladet
Landshold

Optakt: Irland - Danmark

Så er det nu, det skal afgøres en gang for alle - kommer Danmark med til VM i Rusland? Svaret får vi tirsdag aften i Dublin.

Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag klokken 20.45 
Spillested: Aviva Stadium, Dublin
Dommer: Szymon Marciniak, Polen
På TV: Kanal 5
Hashtag: #irldan #landsholdet

Få en bonus på 1.000 kroner hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
Irland:
Det irske landshold kom til København for at få 0-0, og det fik de. Irerne ville ikke noget på det ujævne græstæppe i Parken, og danskerne kunne ikke noget. Derfor er alt åbent inden returkampen, og landstræner Martin O'Neill har varslet, at hans mandskab vil forsøge at angribe kampen en smule mere, end de gjorde lørdag aften.

Hvis man havde nogle fordomme om det irske landshold, blev de bekræftet i den første kamp mod Danmark. Det er nogle ordentlige klipper, der spiser folk som Pione Sisto til morgenmad. De er godt organiserede, og de satser primært på dødbolde og kontraer. Kun en enkelt gang brændte det for alvor på i danskernes felt.

Irland havde en masse spillere i karantænefare i Parken, men det lykkedes holdet at undgå advarsler i en ellers meget fysisk spillet kamp. Irerne havde midtbanespilleren David Meyler i karantæne i det første opgør, men han er tilbage tirsdag aften.

Det pudsige ved Irland i VM-kvalifikationen er, at holdet har været bedre på udebane end hjemme i Dublin. På hjemmebane besejrede Irland Georgien og Moldova, spillede uafgjort mod Wales og Østrig, mens det blev til et nederlag til Serbien.

Danmark er en lille favorit hos bwin, og du kan få odds 2.75 på en dansk sejr i Dublin - klik her

Danmark:
Der var fest i Parken og rød-hvide farver på tribunerne lørdag aften, hvor der sågar også var fyrværkeri efter nationalmelodierne. Inde på banen blev det desværre noget af en fuser. Det blev en kamp på Irlands præmisser, og Danmark havde ikke mange chancer for at vinde.

Danmark dominerede kampen målt på boldbesiddelse, og Åge Hariede har proklameret, at de rød-hvide vil angribe kampen på samme måde i Dublin. Det store spørgsmål er, om danskerne får lidt mere plads til at udfolde sig.

Den defensive præstation mod Irland fejlede ingenting - det var i offensiven, at det kneb for danskerne. Især Pione Sisto og Nicolai Jørgensen havde en dårlig dag, og det skal blive spændende at se, om de har udsigt til genvalg. Omvendt kan man heller ikke påstå, at Nicklas Bendtner var meget mere bevendt som central angriber, da han kom på banen. Åge Hareide kan imidlertid danne mange forskellige konstellationer med sine angribere.

Ligesom Irland havde Danmark mange spillere i karantænefare, og det lykkedes ligeledes lørdagens hjemmehold at undgå dumme advarsler. Derfor er alle mand til rådighed for Åge Hareide i Dublin.

Efter kampen lørdag aften var de danske spillere ude med en hård kritik af banen i Parken - forhåbentlig venter der et bedre underlag på Aviva Stadium i Dublin.

Karantæner: 
Irland: Ingen
Danmark: Ingen

Bud på startopstillinger:
Irland (4-2-3-1): Randolph - Christie, Duffy, Clark, Ward - Arter, Meyler - Brady, Hendrick, McClean - Murphy

Danmark (4-3-3): Schmeichel - Christensen, Kjær, Bjelland, Stryger Larsen - Kvist, Eriksen, Delaney - Poulsen, Cornelius, Sisto

Profilen:
Pione Sisto er en nøglespiller for Danmark mod et hold som Irland. Med sine individuelle kvaliteter er han en af de spillere, der kan gøre ondt på de irske fyrtårne, fordi han står i lige så stor kontrast til dem, som de står til ham. Men Sisto skal gøre det markant bedre, end han gjorde i det første opgør. Alt for ofte driblede han bare for at drible, og han skabte reelt ikke nogle farlige situationer. Sisto skal tage revanche i Dublin.

Vidste du, at..:
Kampens dommer, Szymon Marciniak, fra Polen er en dommer fra allerøverste hylde, og han har flere gange dømt det danske U21-landshold. Han har imidlertid blot passet fløjten i en enkelt kamp med det danske A-landshold. Det var helt tilbage i 2014 i en venskabskamp ude mod Ungarn, og opgøret endte 2-2. Marciniak har aldrig dømt Irland.

Dom:
Irland kommer formentlig lidt længere frem på banen tirsdag aften, og dermed kan danskerne se frem til at komme under et større tryk - ikke mindst fra publikum. Det vil imidlertid passe Danmark fint. Et meget defensivt og tidsudtrækkende irsk mandskab var tydeligvis ikke danskernes kop the.

Når det så er sagt, skal man stadig ikke forvente et irsk mandskab, der bare kommer blæsende, og det bliver næppe en kamp med ret mange chancer. Scorer Danmark, skal Irland svare igen med to mål, og det er svært at forestille sig, at de kan det. På den måde er 0-0 fra den første kamp slet ikke så tosset.

Buddet herfra er, at kampen ender 1-0, og så er det 50/50 til hvilken side. Den pessimistiske udmelding herfra er, at Irland scorer på en dødbold og vinder 1-0. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.