Video : Tipsbladet
Landshold

Portugal tabte da Ronaldo scorede sit mål nummer 700

Portugal forstår at holde spændingen for dem selv i gang. Mandag tabte de 1-2 til Ukraine, hvor Ronaldo dog fik scoret sit mål nummer 700 i karrieren.

Der var masser af glæde i Portugal, da de vandt Nations League, men i øjeblikket leger de forsvarende europamestre med skæbnen i forhold til, hvorvidt de kommer til at få muligheden for at spille med.

Mandag aften var Ronaldo og Co. taget til Ukraine, som har kørt nærmest upåklageligt med kun et enkelt pointtab undervejs i kvalifikationen. Det var i udekampen mod Portugal, og denne gang blev det til ukrainsk sejr på 2-1.

Læs også:Få aftenens bedste EM-værdier: Kniven for struben hos flere nationer

Den kom i stor grad på plads i første halvleg, hvor Yaremchuk og Yarmolenko stod for de to ukrainske scoringer.

Derfor var det nok en sølle trøst for Ronaldo, at han fik scoret sit mål nummer 700 i karrieren, da han sendte et straffespark i kassen efter 72 minutters spil.

Læs også:De største EM-brændpunkter mandag: Europamestre under pres?

Resultatet betyder nu, at Portugal er ét point foran Serbien på tredjepladsen i puljen, og dermed er det meget tæt for dem, men da modstanderne for Portugal er Litauen og Luxembourg, så er mulighederne ganske gode for dem.

Hvis de misser den direkte kvalifikation er de som vindere af Nations League sikre på en plads i playoff-runden. 

Læs også:Ronaldos gamle klub vil opkalde stadionet efter ham

Læs også:Optakt: Danmark - Luxembourg

Læs også:Mandagens rygtebørs: Eriksen vil først skifte til Real Madrid til sommer