Video : Tipsbladet
Landshold

Purung City-spiller vil optræde for Danmark

Det blot 15-årige Manchester City-talent Dodi Rasmussen El’Circy, der har danske rødder, vil gerne optræde for Danmark i fremtiden.

Det er nok de færreste, der ved, at der render en ung knægt rundt i mægtige Manchester City med danske rødder. Men det gør der i den blot 15-årige Dodi Rasmussen El’Circy, der med en dansk mor også har et rødbedefarvet pas.

Rasmussen El'Circy har en dansk mor, men han har aldrig boet i Danmark. Han er opvokset i Dubai, inden turen i 2011 gik til Manchester, da han blev tilknyttet klubbens akademi. På trods af, at han aldrig har boet i Danmark, så drømmer han om at optræde i rødt og hvidt. 

- Jeg holder rigtig meget af Danmark. Det er mit yndlingssted. Jeg ville elske at repræsentere Danmark, for jeg elsker dansk kultur og danskerne. Forhåbentlig kan jeg en dag spille VM for Danmark. Det drømmer jeg om, siger Dodi Rasmussen El'Cicy i et interview med BT.

Rasmussen El' Circys kontrakt med Manchester City udløber til sommer, hvor han forlader klubben. Han udtaler til BT, at han har en del tilbud på hånden, og at beslutningen bliver taget i februar.