Ramsey: Lytter ikke til unfair kritik
Illustration
Landshold

Ramsey: Lytter ikke til unfair kritik

Arsenal-profilen Aaron Ramsey har været plaget af skader i denne sæson, og lytter derfor ikke til den kritik, han er udsat for i øjeblikket.

Aaron Ramsey og Wales leverede søndag aften en mindre overraskelse, da man formåede at hente et point i EM-kvalifikationskampen ude mod Belgien. Men Arsenal-profilen leverede ikke en af sine bedste kampe, og spillet har i denne sæson generelt ikke været på samme høje niveau, som man hidtil har set fra waliseren.

- Jeg har været ramt af nogle skader i denne sæson, og er først på vej tilbage nu. For at være ærlig, så er jeg ikke på 100 procent endnu, men jeg nærmer mig. Jeg er ikke bekymret. Jeg kender mine kvaliteter og lytter ikke til unfair kritik, udtaler Ramsay til The Telegraph.

- Nu tager vi til Israel med selvtilliden i orden. At møde Belgien på udebane er et af de sværeste opgør, vi får, så vi er meget tilfredse med det uafgjorte resultat, fortæller Arsenal-profilen.

Wales er efter fire kampe stadig ubesejret i kvalifikationens gruppe B, hvor Israel lidt overraskende fører med maksimumpoint efter tre kampe. Netop Isreal er Wales næste modstander i kvalifikationen, når der i slutningen af marts igen bliver fløjtet op for de betydningsfulde kampe.