Video : Tipsbladet
Landshold

Robben trækker sig fra landsholdet

Hollands kaptajn, Arjen Robben, har valgt at trække sig fra international fodbold efter, at det ikke lykkedes Holland at kvalificere sig til VM.

Robben scorede begge mål i 2-0 sejren over Sverige i går aftes, men sejren var ikke nok til at sende Holland i playoff-runden.

Nu har den 33-årige fløjspiller valgt at trække stikket til sin internationale karriere, fortalte Bayern München-stjernen efter kampen.

- Det var ikke en nem beslutning, men jeg er 33 år, og nu er det tid til at fokusere al min energi på min klub.

Siden sin debut for landsholdet for 14 år siden i april 2003, er det blev til 37 mål og 96 kampe i den hollanske landsholdstrøje.

Arjen Robben, der sammen med Dennis Bergkamp, er den fjerde mest scorende spiller på det hollanske landshold, var en del af den trup, som i 2010 tabte VM-finalen til Spanien, ligesom han også var med, da det i 2014 blev til en tredjeplads.