Video : Tipsbladet
Landshold

Robert Skov er klar til ny position på landsholdet

I Hoffenheim har Robert Skov været rykket væk fra sin normale plads på højrekanten, og han er klar til også spille den nye position på landsholdet

Da Robert Skov i sidste sæson bankede mål ind på stribe for FC København, skete det fra en position på højrekanten. Men efter sommerskiftet til tyske Hoffenheim, er Skov blev rykket ned på en noget uvant plads på venstre back af Hoffenheim-træner Alfred Schreuder.

Robert Skov har udtalt til Tipsbladet.dk, at det i hans optik kan være godt for ham at prøve den nye position, og at han ikke har noget problem med at spille back. Til Ritzau fortæller Skov nu, at det samme gør sig gældene på landsholdet.

Læs også:Delaney efter bænkplads: Overvejede aldrig at skifte

- Det er ikke min beslutning, og jeg har også sagt, at jeg ikke er for fin til at spille noget, hvad enten det er i Hoffenheim eller på landsholdet, siger Robert Skov om udsigten til også at spille venstre back på landsholdet.

Her huserer i øjeblikket Jens Stryger Larsen. Udinese-spillere siger til Ritzau, at han er udmærket klar over den store konkurrence på landsholdet, og at han ikke umiddelbart føler sig truet på sin plads. 

Det er i sidste ende op til landstræner Åge Hareide, hvem der får lov til at spille venstre back på landsholdet fremover. I første omgang skal han træffe et valg til EM-kvalifikationskampen mod Schweiz på lørdag 

Læs også:Simon Kjær før Schweiz: Det er de her kampe, man husker

Læs også:Cornelius tilbage på landsholdet: Klar som indskifter og som starter

Læs også:Skovs familie elsker tysk fodbold: Jeg har fået det ind med modermælken

Læs også:Stryger Larsen øjner sommerskifte: Har ambitioner om at prøve noget mere