Video : Tipsbladet
Landshold

Ronaldo om mål nummer 700: Rekorderne finder mig - det sker naturligt

Mandag aften slog Cristiano Ronaldo en ny rekord, da han scorede sit mål nummer 700 i karrieren. Den portugisiske angriber forklarer, at det sker naturligt, når han slår rekorder, som han samtidig afviser at være besat af.

Det portugisiske landshold led mandag aften et nederlag til Ukraine, der vandt kampen med 2-1. 

Men selvom Portugal ikke formåede at vinde kampen, stjal Cristiano Ronaldo alligevel fokuset. Han scorede nemlig portugisernes enlige mål, hvilket sender ham op på 700 mål i karrieren. 

Læs også:Juventus-direktør antyder kommende karrierestop for Ronaldo

Stjerneangriberen forklarede efter kampen, at han ikke går efter at slå rekorder. Han mener nemlig, at det sker helt naturligt, samtidig med at han også tilskriver holdkammeraterne en del af æren.

- Rekorder kommer naturligt. Jeg går ikke og leder efter dem. Rekorderne finder mig. Det sker bare naturligt, uden at jeg har en besættelse omkring det, siger han.

Læs også:Ronaldos gamle klub vil opkalde stadionet efter ham

- Ikke alle kan nå denne milepæl. Tak til mine holdkammerater, kolleger og trænere, som har hjulpet mig til at blive den spiller, jeg er, siger han ifølge Goal. 

Yderligere fortalte Ronaldo, at han ikke har styr på, hvor mange rekorder han er indehaver af. 

Læs også:Brexit-problemer: Ronaldo og Messi kan få britisk indrejseforbud

Læs også:Ronaldo: Lækker følelse at være nummer ét igen

Læs også:Portugal tabte da Ronaldo scorede sit mål nummer 700