Video : Tipsbladet
Landshold

Schöne: Ikke svært at glide ind på holdet

Den danske landsholdsspiller har for alvor bidt sig fast i startopstillingen.

Lasse Schöne har startet de sidste tre kampe for det danske landshold. Ajax-spilleren har virkelig grebet chancen, efter at William Kvist lagde landsholdsstøvlerne på hylden.

Men det er også gode arbejdsbetingelser, der har gjort, at den 32-årige midtbanespiller har leveret så gode præstationer på det seneste. Det mener han i hvert fald selv.

- Det er ikke mange gange, jeg er startet inde i tre landskampe i træk. Der er blevet en plads åben, efter William Kvist har takket af. Jeg synes, jeg har taget den med begge hænder og gjort det fint i de tre kampe. Det er ikke så svært at glide ind på sådan et hold, når det fungerer så godt, siger Schöne til DR Sporten.

Midtbanedynamoen blev efter 79 minutter af kampen mod Wales erstattet af Lukas Lerager.

Lasse Schöne har spillet 43 landskampe for Danmark.