Video : Tipsbladet
Landshold

Skidt nyt for Italien: Chiellini misser to kvalkampe

Giorgio Chiellini er blevet ramt af en skade, og misser to VM-kvalifikationskampe.

Italien møder i de kommende dage Spanien og Israel i VM-kvalifikationen, men her må de klare sig uden Juventus-stopperen, Giorgio Chiellini. 

Ifølge Sky Italia misser den stærke italiener de to kampe, efter han har pådraget sig en lægskade. Dermed kommer han ikke til at spille sammen med Leonardo Bonucci for første gang siden, at midterforsvareren forlod Juventus til fordel for AC Milan.

Italien spiller lørdag på udebane mod Spanien i Gruppe G. De to mandskaber ligger side om side gruppen med hver især 16 point efter seks kampe. De to store lande mødtes også i den anden gruppekamp, hvor opgøret endte 1-1.

Tirsdag møder de så Israel på hjemmebane. Israel ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i gruppen med ni point – samme antal som Albanien.